Nyt mesterværk om agile praksis
Mike Cohn's bøger har altid været værdifulde inspirationskilder for mig: Dette var både et faktum i min tidlige dage som agile praktiserende (hvor jeg gennemgik forvandlingen fra traditionel projektleder til nyfødt ScrumMaster) såvel som i dag, hvor jeg, som Certified Scrum Coach, hjælper mine kunder til ekspertise i agile produktudvikling. Cohn's seneste bog: “Succeeding With Agile Software Development Using Scrum” er ingen undtagelse fra dette – jeg anser faktisk denne bog for at være den bedste jeg nogensinde har læst i forhold til bred dækning af hvad der er nødvendigt for at få succes med agil udvikling.
Med "bred dækning" mener jeg på ingen måde, at denne bog er en overfladisk gennemgang af de relevante emner. Tværtimod, er der mere end 400 sider fyldt med indsigt, detaljer og forslag til hvordan man kan lykkes med implementering af agile i organisationer af forskellige størrelser og kulturer. Cohn har gjort et stort stykke arbejde med at samle det væsentlige fra mange kilder og kombinere det med sine egne erfaringer og væsentlige meninger til et nyt mesterværk. Der findes andre bøger, som stikker dybere i enkelte emner (det er f.eks. de kommende bøger af Roman Pichler og Lyssa Adkins). Sådanne bøger foreslår Cohn respektfuldt som supplerende læsning ved slutningen af hvert enkelt kapitel.
Som Cohn selv angiver i indledningen: "Dette er ikke en bog for dem, der er nybegyndere i Scrum og agile". Jeg er helt enig. Hvis du er på udkig efter en introduktion til Scrum, bør du starte med andre kilder såsom den officielle Scrum vejledning eller en af Ken Schwabers bøger - husk blot at vende tilbage til denne bog når du har fået erfaringer på egen hånd. Denne bog er fyldt med beskrivelser og figurer, der hjælper selv meget erfarne og højt certificerede praktiserende inden for agile med at få et klart billede!
I hvert kapitel, har Cohn inkluderet små time-outs som omhandler "ting du kan prøve nu" samt "indsigelser". Den første type hjælper læseren til at reflektere over hans (eller skulle jeg hellere sige "hendes"?) nuværende praksis, samt give konkrete forslag til ting, der kan gøres for at tilføje yderligere positive forandringer. Jeg har personligt fundet mange guldkorn her, som jeg vil indføre i min egen praksis. Den anden type, "indsigelse" er faktisk ganske enestående. I disse afsnit, sætter Cohn sig i de skeptiske interessenters sko og begrunder hvorfor Scrum ikke virker - eller i hvert fald ikke kommer til at virke i MIN organisation (jeg mindes de lignende indsigelser som jeg selv kom med første gang jeg hørte om Scrum - heldigvis tog jeg fejl!). Selvfølgelig tager han sig også tid til at svare tilbage på hver enkelt indsigelse gennem at anerkende problemet bag indvendingen og bagefter leverer pragmatiske løsninger som nemt kan implementeres.
Man bliver lige så grebet af bogen som hvis man sad med en Dan Brown roman i hænderne - faktisk har jeg selv sat "Det forsvundne tegn" på standby til fordel for denne her! Bogen er skrevet i et klart sprog med godt beskrevne eksempler og den humor du altid oplever når du enten læser eller oplever Cohn live. Du vil få et enormt udbytte uanset om du vælger at læse den hele vejen fra start til slut eller blot udvælger kapitler efter behov.
Denne bog vil være en af mine primære referencer i lang tid. Godt gået Mike!