I dagene 19. til 21. oktober mødtes ca. 250 Scrum interesserede fra hele verden til Scrum Alliance’s konference i München. Det blev, som forventeligt, tre intense dage med interessante indlæg og diskussioner – så det er nok ikke nogen overdrivelse at sige at alle deltagerne tog derfra med fornyet inspiration til deres daglige arbejde. Læs i dette indlæg om nogle af mine indtryk fra konferencen.

Scrum Alliance’s bestyrelsesformand, Tom Mellor åbnede konferencen ved at præsentere den nye bestyrelse og den nye, midlertidige direktør for organisationen: Lowell Lindstrom. Ændringen i bestyrelsen og direktionen kommer ovenpå nogle stormfulde måneder efter Ken Schwaber’s udtrædelse af bestyrelsen (han er dog stadig medlem af organisationen) og direktør Jim Cundiff’s samtidige afgang. Det ligger jo nærmest imellem linjerne af der her været nogle uoverensstemmelser i organisationens top forud for disse hændelser, men da jeg ikke kender til detaljerne i disse, vil jeg ikke bidrage til spekulationerne på dette område. Tom Mellor lagde i sin tale stor vægt på at både bestyrelse og direktion fremover vil udvise en meget høj grad af transparens over for medlemmerne og ønsker samtidig at involvere medlemmerne i en række forbedringstiltag – han bad faktisk direkte de tilstedeværende om hjælp på dette område. Jeg havde under konferencen flere gange lejlighed til at deltage i samtaler med både Tom og Lowell og jeg er overbevist om oprigtigheden i deres tilkendegivelser. Kort fortalt er status derfor at vi efter nogle turbulente måneder finder Scrum Alliance i god stand og at vi i den kommende tid vil se en række positive tiltag for organisationen.

Openning keynote var overladt til Jeff Sutherland som med sædvanlig iver talte om hyper-produktive teams. Han nævnte tre vigtige parametre som hver især kan fordoble produktiviteten, disse er:

• DONE – det at efterstræbe fuldstændig færdiggjort og releasebar funktionalitet efter hvert sprint.
• Ready – have forberedt user stories i tilstrækkelig detailniveau forud for sprint planning.
• Self-organisation – at teamet selv organiserer og planlægger sit arbejde, bistået af en coachende leder.

Jeff var også inde på optimal arbejdstid i forhold til high-performance og refererede her til undersøgelser som resulterede i frembringelse af Maxwell-kurven (se nedenstående figur fra Jeff Sutherlands blog) som indikerer at den optimale arbejdstid på projektarbejde ved anvendelse af Scrum er omkring 30 timer om ugen.

Selvorganisering var i øvrigt et emne på indtil flere af indlæggene gennem konferencen og vi fik vel i alt 5 konkrete bud på dette. Jeg havde håbet at Jeff var gået lidt dybere ind i på netop dette, men det undlod han – angiveligt af tidsmæssige årsager. Min egen tilgangsvinkel lå tættest på de principper og modeller som Joseph Pelrine (LINK) og Patric Palm (LINK) præsenterede. Netop disse to gik nemlig et eller to spadestik dybere end de øvrige indlægsholdere på dette punkt og kunne redegøre for hvorfor forskellige metoder eller Scrum principper er virkningsfulde.

Præsentationerne som denne gang var blevet accepteret af program komiteen, var fordelt på fire spor:

• Coaching og kontinuerlige forbedringer
• Scrum i den virkelige verdenen
• Product Owner
• Andet

Sideløbende hermed, kunne man bestille tid i Scrum-klinikken, hvor man kunne få eksperthjælp af erfarne Scrum coaches i forbindelse med sine hjemlige udfordringer. Der var en rigtig god søgning til dette tilbud, hvilket understreger værdien af at man fra tid til anden bliver konsulteret af en coach udefra.

I forbindelse med konferencen, mødtes jeg naturligvis med de øvrige certificerede Scrum coaches som var til stede. Der var i alt fem af os mødt frem og vi kunne glæde os over at der tillige var en pæn del kvalificerede trainers eller pratitioneers som på konferencen tilkendegav at de i den kommende tid agter at indsende deres certificeringsanmodning. Dejligt at få forvisning om at vores lille netværk vil vokse i den kommende tid.

Sammen med Rachel Davies (der netop har udgivet bogen ”Agile Coaching”), Siegfried Kaltewecker og mine to CSC kollegaer Peter Hundermark og Christoph Mathis deltog jeg i en paneldebat om det at være Scrum coach. Vi havde et oplagt og kompetent publikum som stillede os en række spørgsmål vedrørende relevante kvalifikationer, mindset, værktøjer og udfordringer i forbindelse med dette job. Jeg husker i særdeleshed spørgsmålet om det ikke er svært at afholde sig fra at vælge side når man coacher i en organisation. Konteksten er naturligvis en hypotese om at vi Scrum coache har en tilgang der hedder: Team lig ”good guys” – Ledelse lig ”bad guys” – det er jo ingenlunde tilfældet. Min egen respons på dette spørgsmål var at det er vigtigt for en Scrum coach (og en hvilken som helst coach) at udvise transparens. Jeg bruger som regel god tid på at forklare ledelsen principperne omkring selvorganiserende teams og ledelsesinterventioner inden jeg går i gang med en ny kunde og hvis jeg under opgaven må korrigere ledelsen på et konkret punkt, lader jeg også mine motiver skinne igennem – enten i situationen eller en efterfølgende dialog. På samme måde, når jeg strammer til omkring teamet ScrumMasteren eller Product Owner, indvier jeg også de pågældende i hvilke principper der gør sig gældende – hvad det overordnede mål er.

Tom Mellor afsluttede konferencen med at stille spørgsmålet om hvor vi er med Scrum om fem år? Et meget interessant spørgsmål som han aftnen forinden også havde stillet cirka 15 af os ved det middagsselskab som var samlet på en af Münchens mange gode ølstuer. Der kom flere konkrete bud rundt om bordet bl.a. at om fem år er Scrum bare defacto måden vi udvikler software på, så vi vil ikke tænke på det som Scrum som sådan. Det rigtige svar lige nu er at vi ved det ikke, men det bliver sjovt at følge op på. Derfor svor vi rundt om bordet at vi om fem år, på samme dato klokken 19, vil møde op på den samme restaurant og holde et retrospective på hvor vi så er. Det bliver spændende at se hvor mange vi bliver og hvor meget klogere vi så er. Datoen er markeret i min kalender.

Kigger vi på den nære fremtid, bliver næste gang vi formodentligt ses det kommende forårs Scrum gathering hvor vi er tilbage i Orlando. Jeg har allerede markeret datoerne 8. til 10. marts 2010 i min kalender og glæder mig til at tage af sted.

Muligheden for at kommentere er fravalgt for dette indlæg.