Agile metoder og kontrakter
Med de adrætte metoders landvindinger inden for software-udvikling, kommer der naturligvis også et voksende behov for at kontrakterne imellem kunde og leverandør afspejler udviklingsmetoden som anvendes. D. 24. september 2009, dannede it-forum Midtjylland rammen om et arrangement med advokat Peter Lind Nielsen fra Bender von Haller Dragsted og undertengnede, hvor emnet var Agile metoder og kontrakter.
Agile metoder som f.eks. Scrum tager udgangspunkt i at man som kunde og leverandør arbejder med den antagelse, at man får større indsigt i projektet og kunden/brugerens produktbehov jo længere tid man arbejder med projektet. De krav som kunden har defineret i forbindelse med en udbudsforretning dækker sjældent det behov som er til stede i brugerens hverdag når produktet er leveret. Dette er der så at sige ikke noget nyt i. Allerede i 1993 omtaler Søren Christensen og Kristian Kreiner i deres bog Projektledelse i løst koblede systemer problematikken med at værtsorganisationens virkelighed (og dermed dens behov) ændre sig fra tidspunktet hvor projektet igangsættes (og målene/kravene sættes op) til tidspunktet hvor projektet færdiggøres og evalueres (se nedenstående figur fra bogen).
Budskabet er, at arbejder man ud fra tesen om at alle krav kan forudsiges ved opstart af projektet (kontrakt indgåelsen), vil man, skønt man formår at gennemføre et mønsterprojekt (levere den aftalte funktionalitet til den aftalte tid og den aftalte pris), opleve et gab imellem det frembragte resultat og kunden/brugerens egentlige behov.
Kuren mod dette er adrætte projektmodeller hvor kunde og leverandør indgår et partnerskabslignende forhold, med det formål at levere den bedst mulige funktionalitet inden for de økonomiske og ressourcemæssige rammer som projektet opstiller. Alt for ofte bliver dette af kunden tolket som at leverandøren siger: ”Giv mig dine penge og så får du den funktionalitet som jeg gider lave til dig når projektet er slut”. Det er jo ikke tilfredsstillende!
Er man kunde eller leverandør i et agilt projekt, må nøgleord som tillid, transparens og partnerskab være på dagsordnen. Men formalia som f.eks. initiativpligt, bod og rettigheder skal naturligvis også være på plads. De ”gamle” kontraktformer som K01 og K02 egner sig dårligt til dette, men der er hjælp at hente: IT-advokaterne Jesper Langemark, Nicolai Dragsted og Claus Sørensen har udarbejdet en modificeret udgave af standardkontrakten K02, så den kan benyttes til adrætte projekter. Jeg kan anbefale at man søger yderligere information om dette på www.k02.dk
Mine slides fra arrangementet kan ses via følgende link.