Hvorledes skabes det højtydende miljø?
Scrum blev defineret ud fra det faktum at teams er bedre til at løse komplekse opgaver end individer. Organisationens evne til at etablere højtydende teams er derfor er en af nøglefaktorerne til succesfuld indførelse af Scrum,
Scrum certificeringskurserne giver et solidt fundament for, at kursisterne kan udfylde rollerne som hhv. ScrumMaster og Product Owner i deres dagligdag, men de todages kurser levner desværre ikke meget rum for, at man kan gå i dybden med hvorledes det højtydende miljø kan skabes. Ritualerne i Scrum understøtter højtydende teams, men hver enkelt organisation kæmper med sine egne specielle udfordringer gennem transitionsfasen, som kalder på løsninger, der kan hentes inspiration til uden for det normale Scrum pensum.
Nogle af de udfordringer som organisationer står over for, når højtydende teams skal etableres, vil jeg forsøge at belyse på to gå-hjem-møder i ScrumForum i april måned. Forskellige ledelses- og teamudviklingsmodeller, som f.eks. Appreciative Inquery og teamudviklingsmodeller fra Tuckman samt Katzenbach & Smith vil blive gennemgået og suppleret med eksempler på teamudviklings-øvelser, der kan anvendes til skærpelse af teamidentiteten og til at katalysere processen.
Præsentationen kan ses via dette link.
Præsentation gives ved følgende lejligheder:
28. august 2008
Teknologisk Instituts IT-projektleder ERFA
Høje Taastrup
4. september 2008
ScrumForum netværksgruppe #1 ved Jyske Bank
Silkeborg
24. september 2008
IQPC Nordic Scrum Forum 2008
Stockholm
16. april 2009
ScrumForum - Jylland ved Trifork
Århus
29. april 2009
ScrumForum - Sjælland ved Trifork
Høje Taastrup
29. juli 2009
Phoenix Scrum User Group
Phoenix, USA
5. august 2009
Atlanta Scrum User Group
Atlanta, USA
29. juni 2010
Scrum Tisch
Berlin